Om skuespillet

Teaterselskabet er et sprogets teater. Derfor bærer skuespillet sproget og spiller ikke imod det. Vi mener nemlig, at digterens tekst bedst understøttes af det formsprog, det dramatiske udtryk og den musik, der ligger tættest op ad den tid, den er skrevet ind i. Dette hænger naturligt sammen med teaterselskabets forankring i den klassicistiske æstetik, der går forud for den naturalistiske tradition, som størstedelen af den moderne underholdningsindustri baserer sig på.

Derfor er teaterselskabets forestillinger præget af et præcist sprog og et stiliseret skuespil. Samtidig giver det en effekt ikke ulig Brechts Verfremdung: Det fremmedartede spil på scenen giver ikke blot plads til digterens tekst, det skaber også en distance mellem dramaets verden og vores hverdag, der leder tanken hen på, at dramaet er en illusion, der som sådan kan brydes, og ikke blot en gengivelse af et stykke hverdagsliv, men et udsagn med et budskab. Teaterselskabet er ikke et museumsteater, og vores sceniske stil er ikke et udtryk for et konservativt kunstsyn, der romantiserer det ”gode gammeldags”.

Vores teatersyn er klassicistisk, og derfor insisterer vi på, at kunsten skal være det den er, nemlig kunstig – altså adskille sig markant fra hverdagslivet, vel at mærke på en harmonisk og helstøbt måde, der pirrer både sanser og intellekt. Med vores stærke tro på de gamle teksters iboende kvaliteter, placerer vi i teaterselskabet os i bevidst kritisk distance til det etablerede teaters ofte platte moderniseringer. Ledetråden i arbejdet er respekt for værkerne selv - og dermed også for publikums intelligens.