Om kostumerne

Autentiske kostumer er en meget væsentlig del af virkemidlerne, når 1700-tallets scenekunst skal opføres. Helt afgørende er de, når der spilles i det fri, for her må kostumer og rekvisitter alene skabe scenebilledet. Forud for forestillingerne samarbejder et hold af autodidakte skræddere og faghistorikere om at skabe så smukke og stilrigtige teaterkostumer som muligt. Bl.a. i malerier, tegninger og stik fra perioden findes inspirationen.

Apollon-kostumet til genopførelsen 2010 af Euripides’ ORESTES og siden anvendt som Aratxerxes-kostume ved uropførelsen 2012 af Holbergs ARTAXERXES (1753) er en variant af et Apollo-kostume i museet ved hofteatret i Schloss Friedenstein i Gotha. Museets kostume er udført efter et stik af et Apollo-kostume, designet af Jean Baptiste Martin, der var tilknyttet operaen i Paris 1748-57.

Thomas Quellinus’ gravmæle i Aarhus Domkirke over Constantin Marselis er udgangspunktet for kostumeringen af kong Menelaos i Euripides’ tragedier ANDROMACHE og ORESTES.

Forlægget til den gamle konge Tyndareos’ kostume i ORESTES findes i Hyacinthe Rigauds berømte portræt af kong Louis XIV.

Naturligvis understøttes dramaets karakterer af deres kostumer. Således ser man i Holbergs JEAN DE FRANCE den gamle, konservative Jeronimus i tung, sort barokkostume, mens titelrollen spilles i et spraglet parisisk rokokokostume.

Ligeledes illustreres Helenas pyntesyge i ORESTES med en gigantisk guldbroderet kjole og et overmål af smykker, det samme kostume som demonstrerer hendes datter Hermiones selvhævdelse i ANDROMACHE.

Således anvendes mange kostumer i flere forskellige opsætninger, og opbevares derfor i teaterselskabets garderobe, der igennem årene er vokset støt.