Mester Geert Westphaler
– eller den meget talende Barber

Om komedien skriver Holberg selv i sit første latinske levnedsbrev i 1728:

“Den meget talende Barber mishagede næsten alle tilskuerne i en sådan grad, at temmelig mange af dem gik før afslutningen, nogle i smug og hemmeligt, andre åbenlyst og frejdigt. Jeg havde ventet det anderledes; jeg har nemlig altid elsket denne komedie som min øjesten.”

Komedies hovedkarakter Gert Westphaler taler meget. Rigtig meget. Faktisk så meget, at ikke kun de andre karakterer på scenen drives til vanvid. Ved urpremieren for det oprindelige stykke i fem akter fik publikum tydeligvis også nok af barberens snak. Det var nok årsagen til, at de udvandrede dengang i 1722.

Holbergs greb med at skabe forbindelse mellem scene og sal ved at lade publikum udholde Gerts snak i samme grad som karaktererne på scenen havde sikkert virket over evne. Derfor skar han i 1724 komedien ned til én akt, og denne version blev ifølge ham selv en stor succes. Det er denne sidste version vi nu opfører - krydret med et par af de bedste scener fra den oprindelige version.

Gerts mor og den unge jomfru Leonoras far har aftalt ægteskab mellem de to unge mennesker, og de er egentlig begge fornøjede med arrangementet. Der er bare det, at Gerts snak igen og igen kommer i vejen for ægteskabet. Og hvad sker der, når en anden og mindre snakkesalig bejler til Leonora træder ind på scene? Vil Gert vedblive at insistere på, at hans enetaler ikke er “Pakketeller”, og dermed risikere at miste sin tilkommende? Eller vil han indse, at han må lytte og tale med folk i stedet for at kun at udøse sine egne meninger og historier over dem som en anden moderne Twitter- eller Facebooktrold?