Teaterselskabet er tilbage på scenen i 2021
På trods af Coronapandemien og alle de restriktioner, som den fører med sig, er vi i Teaterselskabet glade for at kunne præsentere vores foreløbige planer for de næste par år. Siden julen 2018 har vi ikke kunnet divertere vores publikum med en Holbergkomedie. Det skal I august 2020 måtte vi aflyse opførelsen af Euripides’ berømte tragedie IFIGENIA I AULIS i universitetsparken i Aarhus. Vi planlægger nu at opføre tragedien med musik af C.W. Gluck i september 2021. I 2022 er det 300 år siden, at den danske komedie blev født: DEN POLITISKE KANDSTØBER, Holbergs første komedie, havde i 1722 urpremiere i København. Den begivenhed vil Teaterselskabet naturligvis fejre med en genopsætning af komedien i sommeren 2022. Opsætningerne kræver naturligvis en masse dygtige folk, og derfor vil vi under nøje hensyntagen til alle restriktioner i løbet af de kommende måneder arrangere introduktionsmøder og auditions for nye interesserede. |