Kilde-Reysen og Den forvandlede Brudgom

… “Kilde-Reysen” … og “Den forvandlede Brudgom” … spilles efter pålydende, morsomt og menneskeligt med en fælles energi og munterhed.

- skrev John Christiansen i Jyllands-Posten

Det er i år 10. gang Teaterselskabet spiller sommerkomedie i Simonsens Have. I den anledning har vi valgt at genopsætte to af de morsomste Holbergkomedier, vi har haft på programmet i de sidste 10 år, nemlig Kilde-Reysen, som blev opført i juli år 2000, og Den forvandlede Brudgom, som blev opført i december i Helsingør Theater år 2005. I begge komedier forlyster Holberg os med alle de genvordigheder, som det erotiske driftliv kan føre med sig. I Kilde-Reysen er det de forelskede unge, som ikke kan få hinanden. De opspinder en storslået intrige, men den mislykkes. Dog ender det godt – ved et lykketræf. I Den forvandlede Brudgom er det en moden dames erotiske appetit, der tilsyneladende har gode udsigter, men forpurres af en ikke mindre storslået intrige – der altså lykkes. De to komedier stammer fra hver sin periode i Holbergs komedieproduktion. Kilde-Reysen er fra 1724 og tilhører således hans tidlige store gruppe af komedier, der blev opført i teatret i Lille Grønnegade. Den forvandlede Brudgom er fra 1751 og hører til den sene gruppe, der blev skrevet til Det kgl. Teater, hvor den i øvrigt først kom på scenen så sent som i 1882.

Teaterselskabet ser det som et af sine vigtigste formål at fastholde sproget i Holbergs komedier. I modsætning til de fleste moderne klassikeropsætninger foretager vi derfor ingen strygninger eller moderniseringer af replikkerne. Derimod bestræber vi os for at understøtte formidlingen af teksten ved at servere den i 1700-tallets spillestil og kostumer, og ledsaget af den tids musik udført på akustiske instrumenter. Således også med dette års komedier. Men Kilde-Reysens intermedium, der skal fremstille selve kildemarkedet, har vi dog – som i år 2000 – valgt at udelade og kun markere ved at lade orkestret spille et par folkelige melodier i pausen. Det ville være umuligt at virkeliggøre regibemærkningernes anvisninger blot nogenlunde tilfredsstillende på den smalle estrade i Simonsens Have, og vi kan derfor heller ikke byde på dette indslag ved opførelsen i Gammel Estrups barokhave. For øvrigt ved vi, at Holberg ikke selv var meget for sådanne intermedier, men kun indføjede dem for at appellere til et publikum, der ikke var forvænt med spektakulære optrin. Og sådan et publikum findes jo ikke i dag.