Juule-Stue

Holbergs en-akter Juule-Stuen blev opført første gang i 1724. Den bygger ligesom Masqueraden fra samme år på J.R. Paullis 3-akter fra 1723: Juule-Stuen og Masqueraden. Men den viste sig at være for langstrakt og ubehændig på scenen i Lille Grønnegade. Holberg forholdt sig derfor frit til forbilledet, lavede om og lånte, alt for at opnå det bedste resultat på scenen.

Fra teatrets side ønskede man at appelere til et bredt publikum med festlige udstyrsstykker. Så i Juule-stuen er det situationerne mere end intrigen, der skal fængsle, ligesom det i stykkets verbalkomik mere er personernes dumhed end deres sammensatte karakter, der udfoldes.

Det er altså ikke Holbergs store kunst, vi opfører i denne julemåned, men noget af hans festligste. Det er juleaften med mad og drikke og gaver. Det er kys og kram og panteleg. Det er alt det, for hvis skyld mennesker – selv i Æbeltoft, hvor komedien foregår – kan klare en lang og mørk vinter.

Som ved alle teaterselskabets Holberg-opsætninger følges den originale tekst meget nøje. I improvisations-afdelingen i scene 13 er der indlagt et par viser af Anders Bording, formentlig digtet under hans ophold på Constantinsborg i 1640’erne. Det er viser, der stadig var i brug i provinsen på Holbergs tid.

Der akkompagneres fra orkestergraven af barokensemblet, der i øvrigt ledsager forestillingen med musik af G.F. Händel.