De usynlige

Efter sin hjemkomst fra Paris i slutningen af april 1726 skrev Holberg De Usynlige, formodentlig inspireret af de harlekinader, han havde set på Theâtre Italien, især Marivauxs Arlequin poli par l'amour – Kærligheden gør Harlekin dannet.

I De Usynlige intrigerer Leanders Usynlige – hans maskerede kæreste – imod Leander for at stille hans trofasthed på prøve. Parallelt hermed intrigerer Magdelone – som “usynlig” – imod Harlekin for at straffe ham for hans troløshed imod Columbine. Begge intriger lykkes og de “usynlige” – den gode morals vogtere – har vundet deres spil.

Komedien nåede ikke til opførelse på teatret i Lille Grønnegade, men fik først premiere i 1747 i Bergs Hus i Læderstræde, hvorefter den spilledes på Kgs. Nytorv indtil Holbergs død i 1754.

De Usynlige er tænkt og blev formentlig også oprindelig spillet som tragi-comedie, således at stykkets komiske intrige parodisk spejler dets seriøse intrige. Herved tilstræbes den symmetriske kontrast, som klassicisten Holberg så ofte benytter i sine komedier, ikke mindst i de italienske farvede.

Da De Usynlige efter 1789 atter kom på Det Kgl. Teaters repertoire, blev den tolket som en ren parodikomedie, hvilket siden har voldt instruktører og skuespillere store kvaler, fordi Leander og hans usynlige ikke i sig selv er et komisk par, men højlitterære eventyr-figurer.

Teaterselskabets opsætning giver De Usynlige i dens oprindelige stil som tragi-comedie.